Hvad er en navneserver? Og hvorfor er navneservere vigtige?

Hvorfor er navneservere vigtige?

Hvis du har en form for online tilstedeværelse, er du måske stødt på udtrykket navneserver. Men hvad er en navneserver egentlig?

Navneservere spiller en afgørende rolle ved at forbinde domænenavne og IP-adressen på webservere. De er en integreret del af Domain Name System (DNS), ofte omtalt som “internettets telefonbog.”

Vi vil forsøge at dykke dybere ned i konceptet med navneservere, forstå deres funktionalitet og undersøge, hvordan du kan bruge dem til effektivt at administrere dit websteds domænenavn såvel som andre aspekter af dit websted.

Hvad er en navneserver?

Når en bruger indtaster en URL, fx som “https://thedomainrobot.com” i deres browser, er der behov for at etablere en forbindelse mellem browseren og webserveren, der hoster det hjemmesiden tilhørende URL’en. Så eftersom webservere ikke bruger domænenavne til at identificere hjemmeside – men istedet bruger IP-adresser – forestil dig hvor besværligt, det ville være hvis du skulle indtaste IP-adresse på en webserver, hver gang du ville besøge en bestemt hjemmeside. At huske om det var 159.89.229.118 eller 542.346.341.85 ville være intet mindre end et mareridt!

Det er her navneservere kommer i spil. Navneservere tjener det formål at knytte en URL til webserverens IP-adresse på en mere brugervenlig måde. Typisk har en hjemmeside mindst to navneservere (selvom flere kan bruges, for ekstra redundans). Navneservere kan ligne andre domænenavne, med underdomæner, domæne og en TLD som følgende:
1) lola.ns.cloudflare.com
2) sean.ns.cloudflare.com

Men en navneserver kan også ha “navn” der ligger tættere op ad IP-adresser. Eftersom at der ikke er nogen som behøver at huske en navneservers “domænenavn”, kan man også finde navneservere der har ligner følgende:
1) ns-320.awsdns-42.com
2) ns-1175.awsdns-26.org

I stedet for at hoste et websted, hjælper navneservere med at dirigere internettrafik. For at demonstrere denne funktionalitet, kan vi se på et praktisk eksempel. Antag, at du vil have adgang til thedomainrobot.com. Ved første øjekast virker dette ligetil: du indtaster “https://thedomainrobot.com” i din browsers adresselinje og får øjeblikkeligt vist thedomainrobot.com. Simpelt, er det ikke?

Det virker sådan! – men ikke desto mindre sker der i baggrunden en masse ting på meget kort tid – den overordnede procedure udfolder sig på følgende måde:
1) Du skriver “thedomainrobot.com” i adresselinjen og trykker på enter
2) Din browser sender en anmodning til det pågældende domænes navneservere
3) Navneserverne svarer tilbage med IP-adressen på hjemmesidens server
4) Din browser anmoder om webstedets indhold fra denne IP-adresse
5) Din browser modtager indholdet og viser dig det, i din browser

For at få adgang til et websted skal du i første omgang oprette forbindelse til en Domain Name Server (DNS). Men hvis der er et problem med de decentraliserede navngivningssystemer, der er ansvarlige for at konvertere værtsnavne til IP-adresser, kan du støde på en fejlmeddelelse som “DNS-serveren svarer ikke”.

Navneservere vs DNS Records

I det foregående eksempel undlod vi med vilje at nævne DNS Rercords for at gøre det nemmere at forstå.

DNS Records er som de forskellige kontakter i din telefonbog, hvor hver DNS record indeholder specifikke oplysninger, som andre enheder eller tjenester kan interagere med, såsom din servers IP-adresse. Navneservere kan sammenlignes med indholdsfortegnelsen i en telefonbog, et sted, hvor individuelle DNS-poster er organiseret. Mens DNS som helhed ofte omtales som internettets telefonbog, ville en mere præcis analogi være at se DNS records som kontaktposter og navneservere som indholdsfortegnelsen.
1) Navneservere er selve telefonbog.
2) DNS records er de informationerne om en specific person/firma i telefonbogen.

Hvis du for mange år siden, prøvede at finde nogens telefonnummer, ville du typisk gøre brug af en telefonbog. Som start, ville du hente en telefonbog og fortsætte med at bladre gennem siderne, indtil du fandt de ønskede oplysninger. Med vores nye viden om DNS-registreringer kan vi nu igen se på, hvad der sker, når du forsøger at hente en hjemmeside på internettet:
1) Du skriver “thedomainrobot.com” i din browsers adresselinjen og trykker på enter.
2) Din browser bruger DNS til at hente domænets navneservere.
3) Din browser beder navneserveren, om A-posten – der indeholder webserverens IP-adresse (en specifik DNS-post).
4) Navneseveren returnere IP-adressen fra A-posten.
5) Din browser anmoder om webstedets indhold fra denne IP-adresse.
6) Din browser henter indholdet og viser det i din browser.

Sådan bruger du navneservere i den virkelige verden

Den primære anvendelse af navneservere og DNS records er at dirigere din browser mod den webserver dit domæne er hostet på. Men navneservere og de DNS records, de indeholder, bruges til forskellige andre opgaver, såsom oprettelse af din e-mail-konto via MX-poster, godkendelse af dit domænenavn gennem Google Search Console og en million andre ting.

Hvor er dit domænes navneservere placeret?

Svaret på dette spørgsmål er, “det afhænger”.

I første omgang, når du køber dit domænenavn via en domæneregistrator, bliver dit domæne generelt dirigeret til din domæneregistrators navneservere. Og i de fleste tilfælde er det også her du har mulighed for at ændre dit domænes navneservere. Men eftersom hver TLD er styret af forskellige institution/virksomhed – finder også TLD’er, ligesom den danske TLD’s institution/virksomhed, punktum.dk, hvor du skal ændre navneserverne på deres hjemmeside.

Du har altid mulighed for at beholde navneserverne hos din domæneregistrator og foretage alle ændring af deres DNS records der. Det kan dog ofte være en god idé at overveje at flytte din navneserver til en af ​​de mange andre navneserverudbydere som:
1) Cloudflare
2) Adguard-dns
3) Quad9
4) Open NICX
5) Azure DNS

Hvorfor ændre navneservere?

Generelt er det fint at bruge de navneserveren som domæneregistrator har, men det kan ofte være meget fordelagtigt at gøre brug en anden navneserverudbyder – og eftersom det er ret nemt at ændre navneservere, er der ofte ingen grund til ikke at gøre det. Her er blot et par af grundene til, at du måske vil skifte:

Sikkerhed

Har din hjemmeside nogensinde været udsat for et DDOS angreb? Nogle udbydere af navneservere tilbyder beskyttelse mod denne form for angreb og andre ondsindede angreb. Derfor kan det være værd at overveje at finde en navneserver udbyder, som tilbyder ekstra sikkerhed så du kan være rolig, og vide at ethvert ondsindet angreb, bliver afværget af din navneserver

En betydelig del af hacker-/spam-angreb kan blive afværget af navneserveren, hvilket resulterer i, at disse anmodninger aldrig når din webserver – hvilket betyder, at dit websted er bedre beskyttet mod trusler såsom DDOS-angreb, SQL-injektioner, kommentarspam osv. Hvilke i sidste ende resulterer i en mere stabil hjemmeside, uden nogen former for nedetid.

Optimering

Nogle udbydere som Cloudflare tilbyder også optimeringsfunktioner, som kan gøre din hjemmeside hurtigere. Cloudflare tilbyder bl.a. Javascript/CSS Minification og billede Resizing – begge optimeringer, der kan have stor indflydelse på din hjemmesides hastighed.

Gratis SSL

I år 2023 kan du ikke have en hjemmeside uden at have den sikret via et SSL certifikat – at have en hjemmeside uden SSL er simpelthen en SEO-dødsdom. De fleste webhosts tilbyder allerede i dag gratis SSL fra Let’s Encrypt eller lignende. Men i dag er det også meget almindeligt, at navneserverudbydere tilbyder gratis SSL, som en del af deres ydelser.

Caching / CDN

Et Content Delivery Network (CDN) er et system, der gemmer indhold som billeder, websider, CSS filer, javascript filer, videoer osv. på proxyservere. Disse servere er strategisk placeret tættere på slutbrugerne, hvilket giver hurtigere adgang til disse ting end hvis brugerens browser skulle hente alle tingene på den webserver, hjemmesiden ligger på. At gøre brug af caching / CDN’er kan ofte være forskellen mellem en anstændig og en utrolig hurtigt hjemmeside.

Så hvorfor ikke?

Enhver enkelt af de ovenstående funktioner/ydelser, gør det værd at bruge en af de mange navneserver udbyder. Den eneste rigtige grund til ikke at skifte navneserver er til fx. cloudflare, er at det kan være “skræmmende” at skulle skifte navneserver – men i virkeligheden er det faktisk utrolig nemt. Med lidt tålmodighed og lidt hjælp fra en af ​​de millioner guides på google – burde det det tager ikke mere end 15-20 minutter at ændre din navneserver.

Hvordan tjekker du dine nuværende navneservere?

Hvis du er usikker på hvor dine nuværende navneservere ligger, kan du tjekke det via en af de mange måde at lave et Whois opslag ved at angive intet andet end dit domænenavn.

Whois Lookup

Der findes et utal af online whois lookup sider, der gør det muligt at finde oplysninger om et bestemt domæne. Disse sider giver varierende mængder af information – alt fra domænets oprettelse, udløbsdato, domænets registrator, kontaktoplysningerne og mange flere ting. Men langt de fleste af dem angiver som minimum domænets navneservere.

1) whois.com
2) icann.com
3) who.is
4) whois.domaintools.com
5) thedomainrobot.com
6) mxtoolbox.com

NSLookup, med Windows PowerShell

For brugeren med lidt mere teknisk snilde, kam gøre brug af Windows indbyggede PowerShell/terminal.

Windows PowerShell er en kommandolinje-shell og scriptsprog udviklet af Microsoft. Den er bygget på .NET Framework og er designet til systemadministration, automatisering og konfigurationsstyring. Det giver fuld kontrol over Windows-operativsystemet og mange aspekter af serverfunktionerne. Brugere kan udføre en række komplekse administrative opgaver eksternt, administrere filer, registreringsdatabasenøgler, tjenester og processer effektivt. Desuden understøtter PowerShell forskellige kommandoer, også kendt som cmdlets, som gør det muligt for dig at administrere computere fra kommandolinjen. PowerShells scriptsprog er mere komplekst end den traditionelle kommandoprompt, men det tilbyder en meget mere kraftfuld og fleksibel ramme.

1) Åbn PowerShell (du kan søge efter PowerShell i startlinjen for at starte programmet).
2) Skriv nslookup i Powershell-grænsefladen.
3) Skriv set q=NS og tryk på Enter.
4) Indtast dit domænenavn og tryk på Enter igen.

Host -t NS your-domain-name.com

iOS har ligesom windows, en terminal, der giver brugere en kommandolinjegrænseflade til at betjene deres iOS-enhed. Terminalen giver brugerne mulighed for at udforske deres enheds filsystem, udføre systemkommandoer og udføre forskellige opgaver, der generelt ikke er tilgængelige via enhedens grafiske grænseflade. iOS-terminalen har root-adgang, så den hjælper med at finjustere eller tilpasse enheden ud over de sædvanlige indstillinger og parametre. Bemærk, at brugen af ​​terminalen ofte kræver avanceret viden eller specifikke instruktioner for at forhindre uønskede konsekvenser.

1) Klik på Launchpad-ikonet i Dock.
2) Skriv Terminal i søgefeltet, og klik derefter på Terminal.
3) skriv host -t NS dit-domænenavn.com
4) Tryk på Enter

Hvor mange navneservere kan du have?

Grundlæggende har et domæne mulighed for at bruge adskillige navneservere. Internet Corporation for Assigned Names and Numbers (ICANN) anbefaler minimum to navneservere for hvert domæne, hvilket sikrer redundans og forhindrer mulige systemfejl. Den oprindelige navneserver fungerer som den primære navneserver, mens andre fungerer som sekundære navneservere – disse sekundære navneservere synkroniserer med jævne mellemrum de DNS-poster, der tilhører den primære navneserver.

Fordele ved flere navneservere

At drage fordel af flere navneservere kan øge dit websteds pålidelighed og sikkerhed markant. Selvom det sjælendt sker at ens navneservere går ned, så er det altså stadig en reel mulighed at en navneserver går ned. Hvis man har flere navneservere, og en går ned, overtager de andre øjeblikkeligt, hvilket bevarer dit websteds tilgængelighed, hvilket i høj grad reducerer enhver mulighed for et utidigt nedbrud.

Brug af flere navneservere øger desuden belastningsbalanceringskapaciteten. Trafik til dit websted er fordelt på flere servere, hvilket forhindrer en enkelt server i at blive overvældet og potentielt gå ned.