Hvad er et domæne?

En integreret del af vores online-oplevelse

Domæner er afgørende for vores online-oplevelse og har udviklet sig til at blive en integreret del af vores moderne digitale verden. I 1980 var begrebet “domæne” ukendt, men i år 2023 er det næsten umuligt at undgå at støde på behovet for at bruge et domænenavn, uanset om man sidder foran en computer, med sin mobil telefon i hånden eller en tablet på skødet

Så hvad er et domæne?

I sin grundlæggende form er det en unik tekstbaseret identifikation af en hjemmeside eller en såkaldt URL. Det er det, vi normalt skriver i en webbrowser for at besøge en bestemt side, f.eks. “https://thedomainrobot.com/” eller “https://google.dk“. De fungerer altså som menneskeligt læsbare erstatninger for de komplekse numeriske IP-adresser, som internettet bruger til at identificere servere og deres lokation. Indtaster man fx. “https://google.dk” i sin browser, sker der faktisk flere ting bag kulisserne for at levere den ønskede webside.

Når du via din browser prøver at tilgå din ynglings webshop, sender din computer en forespørgsel til en såkaldt DNS-server (Domain Name System), denne DNS-serveren er så ansvarlig for at oversætte det indtastede domænenavne til IP-adresser til den tilsvarende IP adresse, fx. bliver “google.dk” til “192.143.281.861”. Så der står altså ikke en computer et eller andet sted i verden med et klistermærke på hvor der står “https://google.dk”, computeren har derimod fået tildelt en IP-adresse.

På mange måder er et domænenavn, det samme til en IP adresse – som en privatadresse er til et sæt koordinater (lat/lng) på en globus. Groft sagt fungerer et domænenavn som et praktisk værktøj, der tillader os mennesker at finde og få adgang til hjemmesider uden at skulle huske komplekse numeriske IP-adresser for hver enkelt side.

Nu undrer du dig måske lidt over hvordan det bliver oversat til en IP adresse. Og det er en lidt længere forklaring, som vi bestemt ikke vil snyde dig for – derfor får dette emne sin helt eget blogindlæg!.

Hvad er en hjemmesideadresse?

En hjemmesideadresse, også kendt som en URL (Uniform Resource Locator) er en kombination af forskellige elementer, der giver din browser specifikke information om, hvordan den skal kommunikere med den server, hvor siden ligger – her er domænet en af disse elementer.

1) Protokolen

HTTP/HTTPS angiver den protokol, der anvendes til kommunikation mellem din browser og den server, hvor hjemmesiden ligger. I mange år var HTTP (Hypertext Transfer Protocol) den mest almindelige protokol, der blev brugt på internettet. Men på grund af sårbarheder over for hackerangreb og beskyttelse af brugernes privatliv er HTTPS (Hypertext Transfer Protocol Secure) nu blevet standardprotokollen.

2) Underdomænet

www er et eksempel på et underdomæne, og det bruges traditionelt som en forkortelse for “World Wide Web”. Det blev almindeligt at bruge www som standard præfiks da internettet var en hel ny ting, det burges dog ikke rigtigt længere – men det vil oftest være en god ide stadig at lave opsætte det på din DNS, for der er lille antal af folk, der stadig skriver www foran alt.

Et underdomæne er en måde at organisere og strukturere hjemmesider på internettet. Det kan sammenlignes med organiseringen af mapper på en computer, hvor filer og ressourcer grupperes efter kategorier.

Gode eksempler ud over www kunne være “app.domain.com”, “test.domain.com” eller “mail.domain.com”. Disse kan tilpasses efter behov og kan indeholde bogstaver og tal for at skabe unikke identifikatorer. De giver altså mulighed for at opdele en side i forskellige sektioner og/eller tilbyde specifik funktionalitet under forskellige adresser.

3) Second-level domain (SLD)

Et second-level domain er det navn, som du har registreret eller købt/ejer/lejer. Det er den del, der kommer før TLD’en.

4) Top-level domain (TLD)

Et top-level domain (TLD) er den sidste del af URL, der angiver den overordnede kategori eller lande tilknytning. TLD’en er normalt en to- eller tre-bogstavs forkortelse, der findes efter det sidste punktum i den fulde URL/hjemmesideadresse.

TLD’en kan have forskellige formål og betydninger. Den kan fx. bruges til at angive sproget på siden, lande tilknytningen, den type organisation, eller måske industri som siden repræsenterer. Her er nogle eksempler på almindelige TLD’er og deres formål:

• .com (kommerciel): Bruges generelt af kommercielle virksomheder og har global rækkevidde.
• .dk, .se, .com (lande-kodede TLD’er): Disse angiver lande, f.eks. .dk for Danmark og .se for Sverige.
• .org (organisation): Anvendes ofte af non-profitorganisationer og interessegrupper.
• .net (netværk): Historisk set brugt af netværksrelaterede virksomheder og organisationer.
• .edu (uddannelse): Reserveret til akademiske institutioner og uddannelsesrelaterede organisationer.
• .gov (regering): Eksklusivt for offentlige myndigheder og regeringsorganisationer.

TLD’et kan fx. give en indikation af sprog, geografisk placering eller formålet med siden, men det er vigtigt at bemærke, at det ikke altid er en absolut indikator. Mange sider bruger generiske TLD’er som .com trods sprog og geografiske “placering”.

5) Side- eller filnavn

Det navn på den pågældende fil/side har på serveren

6) Filtypen

Filtypen for siden – såsom .html, .aspx, php, .zip, .txt..

Hvordan fungerer domænenavne?

Når du indtaster et domænenavn i din webbrowser, er det første der sker, er der sendes en anmodning til et verdensomspændende netværk af servere, også kaldet Domain Name System (DNS) servere. Disee servere søger dernæst efter den præcise navneserveren/DNS-servere, der er knyttet til domænet – som man derefter kan sende sin anmodningen til. For eksempel, hvis dit websted er hostet på Simply, kan DNS-registreringerne for dine navneserveroplysninger ligne dette:

ns1.simply.com
ns2.simply.com

Disse navneservere/DNS-servere er computere, der drives af dit hostingfirma, og indeholder alle relevate DNS records omkring dit domæne. Disse navneservere/DNS-servere vil derefter returnere de relevante DNS records og vil henvise til den præcise server, hvorpå dit domæne er hostet. Domæner bliver normalt hostet på serverem nærmere kendt som en webserver. Webservere har oftest en af de 2 populære webserver software installeret – enten Apache eller Nginx. Webserveren er dem som i sidste ende har de din hjemmeside liggende, samt alt andet relateret data – og i sidste ende er den server der skal returneres disse oplysninger til brugerens browser.

Hvordan adskiller domænenavn sig fra et websted og et webhotel?

Et websted danner din virksomheds onlineidentitet og består af adskillige filer så som HTML-sider, billeder og diverse andre filer. Tænk på dit domænenavn som din hjemmesides adresse, mens webhosting er beslægtet med den matrikel/grund/lejlighed, hvor din hjemmeside ligger. Den fysiske computer, hvor dit websteds filer bliver gemt, er kendt som en webserver, og oftest noget man lejer igennem en af de mange forskellige hosting udbydere. Det er dog muligt selv at hoste sin hjemmeside, men er oftest for besværligt til det er det værd for normale mennesker at gøre

For at din hjemmeside skal kunne findes på google, kræver det du både har webhosting og et domænenavn. Begge vigtige komponenter, uanset om du driver en personlig blog, en lille virksomhedsside eller en e-handelsplatform. Det er dog værd at bemærke, at det er forskellige ting, og du har mulighed for at købe dem fra to forskellige udbydere. Men oftest, at det er den bedste måde at bruge samme udbyder til både dit webhotel, samt domænenavn, for at lette det administrationen arbejde.

Hvem er ansvarlig for domænenavnesystemet (DNS)?

Domain Name System (DNS), er på mange måder ligesom en gammeldags telefonbogen. Mens det er besværligt at søge efter websteder, der bruger numeriske IP-adresser, gør DNS det muligt at bruge domænenavne.

Forskellige organisationer verden over bærer ansvaret for at administrere DNS. Disse autoritative enheder sikrer, at disse DNS servere med bliver korrekt reguleret og vedligeholdt. Disse organisationer håndterer og håndhæver regler for det TLD de står for – udover at kortlægge domænenavne til tilsvarende IP-adresser.

I spidsen for alle disse organisationer står Internet Corporation for Assigned Names and Numbers eller ICANN. ICANN, en non-profit enhed, der koordinerer og holder DNS kørende effektivt. Under ICANN er der et hierarki af virksomheder og organisationer, der beskæftiger sig med forskellige domæneniveauer. Tag for eksempel registre; de tager sig af topdomæner (TLD’er) som .com, .net eller .org.

Endelig har vi webhostingfirmaer og internetudbydere (ISP’er). De spiller en rolle i DNS-driften ved at lagre DNS-data på deres servere og levere internetforbindelsestjenester. Domænenavnesystemet er altså til dels decentraliseret. Det er en opgave, der deles af en lang række organisationer, herunder – ICANN, registre, registratorer, webhostingfirmaer og internetudbydere i jagten på at internettet køre bedst muligt.

Sådan køber du et domænenavn/hjemmeside

At erhverve et domænenavn kan virke som en skræmmende opgave, men det er faktisk en meget ligetil.

1) Find et domænenavn, til din nye hjemmeside

Før du gør noget andet, bør du prøve finde domænenavn der passer til din kommende hjemmeside. Dette er en vigtig opgave, da dit domænenavn effektivt fungerer som dit brand, og for mange, også den sværeste opgave når du skal lave en ny hjemmeside.

2) Tjek om dit domænenavn er tilgængeligt

Når du har en liste over potentielle navne, skal du først tjekke, om et af de ønskede navne er tilgængeligt. Alle domæneregistratorer tilbyder en letanvendelig søgelinje hvor man hurtigt kan danne sig et overblik over, om et domænenavn er tilgængeligt – som et alternativ kan du også bruge vores Domæne værktøj til at se, om et domænenavn er tilgængeligt.

3) Vælg en domæneregistrator

Der er utallige domæneregistrator og hosting udbydere – bare nogen få eksempler som GoDaddy.com, one.com og simply.com samt en masse mindre firmaer. Hver udbyder vil typisk ha forskellige priser, så kig rundt, og se hvilken udbyder der passer bedst til dine behov. Det skal dog siges, at I virkeligheden betyder det i sidste ende ikke så meget hvilke domæneregistrator/hosting udbyder du vælger – hvis du vælger at bruge en af ​​de mere etablerede domæneregistratorer – for i sidste ende har de fleste af dem MEGET ens priser og samt support.

4) Vælg din hostingpakke og evt. tillægspakker (valgfrit)

Hvis du vælger at have din hjemmeside hostet samme sted, som du har registrerer dit domænenavn – skal du nu finde ud af, hvilken slags hosting løsning du ønsker. De fleste udbydere tilbyder en række forskellige pakker – pakker egnet til websteder med et par daglige brugere til pakker egnet til websteder med tusindvis af daglige brugere. En god tommelfingerregel er, at medmindre du har en allerede etableret hjemmeside eller et velkendt brand – vil du højst sandsynligt have det fint med en af de små “starter”- webhosting pakker.

Under betalingsprocessen vil du oftest også blive tilbudt yderligere tjenester såsom e-mail-konti, beskyttelse af privatlivets fred og lignende. Her bør du selvfølgelig vælge de tillægspakker, der passer til dine behov.

5) Oplys dine kontaktoplysninger

Dernæst vil du højst sandsynligt blive bedt om at give detaljerede kontaktoplysninger til WHOIS-databasen. Med hensyn til domænebeskyttelse kan du overveje at bruge de privatlivs- eller proxytjenester, der ofte tilbydes af registratorer. Hvis du vælger IKKE at betale for dette, vil dine kontaktoplysninger være tilgængelige for offentligheden – og du vil højst sandsynligt ende med at blive spammet – så vi vil kraftigt anbefale, at du overvejer at vælge denne tillægspakke!.

5) Betal

Til sidst skal du blot betale for at sikre dit domænenavn. Hvis du ikke ved et uheld ønsker at miste dit domænenavn, kan du overveje at tilmelde dig automatisk fornyelse, så domænet automatisk bliver fornyet når det udløber.

Ofte stillede spørgsmål om domænenavne og hjemmesider

Hvad er et underdomæne?

Et underdomæne er i bund og grund et domæne, der ligger “under” hoveddomænet. For eksempel kunne et underdomæne for min-hjemmeside.dk være shop.min-hjemmeside – dette betragtes som domænenavne på tredje niveau. Når du har registreret et domæne, kan man oprette lige så mange underdomæner, som du ønsker.

Mange websteder anvender underdomæner til at oprette separate hjemmesider under hoveddomænenavnet. Som et eksempel kan en kommercielt hjemmeside etablere et underdomæne til deres blog eller deres e-handelsbutik, som det ses i blog.min-hjemmeside.dk eller min-hjemmeside.dk.

Hvad er et underdomæne?

Nogle domæneregistratorer giver domæneejere mulighed for at opsige deres domæneregistrering, når som helst de ønsker det. Ved annullering bliver domænet tilgængeligt for andre at købe. Alternativt kan man blot lade sin domæneregistrering udløbe, og domænet vil derved blive tilgængeligt for andre efter den resterende periode af din registrering.

Der er typisk ingen refusion for domæneregistreringen efter annullering!. Men det ville være en fordel at spørge din domæneregistrator om deres politik, før du fortsætter med annullering. Hvis du vælger ikke at aktivere den automatiske fornyelsesfunktion ved køb af dit domæne, vil dit domænenavn automatisk udløbe, når din betalte registreringsperiode udløber.

Er det muligt at overføre mit websted til et nyt domænenavn?

Absolut! Det er intet problem omdirigere dit domænenavn til et nyt domænenavn – dette betyder i bund og grund, at du kan have flere domænenavne, der linker til den samme hjemmeside.

Kan jeg sælge et domænenavn?

Domænenavne sammenlignes ofte med internetejendomme, der rummer et stort potentiale for profit. Den store efterspørgsel efter robuste, virkningsfulde og tilpassede domænenavne nærer en industri på mange mange millioner kroner årligt. Entreprenørsindede engagerer sig ofte i domænehandel og drager fordel af at domæner er relativt billige og, køber derfor oftest mange domænernavne, de mener har potentiale for fremtidig rentabilitet. Hvis du er interesseret i at sælge domænenavne, tilbyder markedspladser som Sedo og GoDaddy platforme hvor det er muligt at sælge dit domæne.

Det skal dog bemærkes, at du i nogle tilfælde, f.eks. med det danske TLD .dk – IKKE må sælge domænenavne med fortjeneste, og kan ende med at domænenavnene bliver taget fra dig.

Hvad er domænebeskyttelse? Har jeg brug for det?

Som fastsat af ICANN, er enkeltpersoner der registrerer domænenavne, påkrævet at opgive korrekte personlige oplysninger som telefonnummer, e-mail og fysisk adresse. Men som nævnt tidligere, udbyder de fleste domæneregistrere idag, en form for tillægs service, der giver dig mulighed for at vise alternative proxydata i stedet for dine personlige oplysninger. Dette er ikke noget som er påkrævet, men er noget som de fleste bør overveje når de registrere et nyt domæne, hvis bevarelsen af personlige oplysninger betyder noget dig en.

Er der en måde at finde ejeren af ​​et domæne?

Du kan bruge et af de mange Whois-opslagsværktøjet, såsom vores eget værktøj til analyse af domænenavne, til at finde alt offentligt data om et domæne.

Kan du købe flere domænenavne?

Du kan købe lige så mange domænenavne, som du vil – det eneste som sætter en grænse for antallet af domænenavne du kan eje er din pengepung.

Er www en del af domænenavne?

www, er almindeligvis forkortelsen for World Wide Web, og blev ofte brugt til at betegne en webadresse i internettets barndom. Men i dag har størstedelen af hjemmesider droppet brugen af ​​www i deres URL’er. www er sådan set bare et underdomæne af dit domænenavn – eftersom hvert tegn der kommer før dit hoveddomæne og efterfølges af et punktum, såsom shop.min-hjemmeside.dk, betragtes som et underdomæne. Idag er det meget sjælendt folk gør brug af ​​www i et websteds domænenavn, men er oftest en god ide at sørge for at www, omderigeres til din hjemmeisde – da der stadig er få personer der kan finde på at bruge www.

Hvad er HTTP og HTTPS?

HTTP står for Hypertext Transfer Protocol, og er en af de protokoller, webbrowsere har gjort brug af til at overføre data mellem webserveren og computere verden over – siden internettets spæde barndom. De sidste par år, er er HTTP dog stille og roligt blevet udfaset, og i dag gør nærmest alle side brug af HTTPS – som står for Secure Hypertext Transfer Protocol – der på mange måde er det samme som HTTP, men gør det muligt at sende data sikkert mellem webservere og computere, ved at kryptere dataen